onsdag den 9. september 2009

Salad Olivier


En af mine livretter ^^
En rigtig dejlig sommerret til når man gerne vil ha noget let men noget der mætter og smager rigtig godt.





4 kyllingebryster, ca. 1 kg

1 kg kartofler

4 æg

200 g fine grønne ærter


200 g små fine syltede agurker

250 g god majonæse

2 spsk. estragon eddike

salt og peber efter smag

2 tomater

ca. 20 oliven


Kyllingebryst koges mørt i ganske lidt letsaltet vand, afkøles og kødet pilles af benene og hakkes groft.

Kartoflerne koges og pilles, afkøles og rives groft.

Æggene koges i 12 minutter, afkøles, pilles og hakkes groft.

Ærterne blancheres i 4 minutter og afkøles derefter.

150 g af de syltede agurker hakkes, resten tages fra til pynt.

Kød, kartofler, æg, ærter og syltede agurker blandes med majonæse, eddike og krydderier. Anrettes på et fad og pyntes med de resterende agurker, tomater i både og oliven.

Salaten serveres med brød eller bruges som sandwichfyld.


Nam Nam :-p

tirsdag den 8. september 2009

Lagkage til lillesøsteren!





Hej alle sammen, min lillesøster Soraya fyldte 15 her den første september og som altid bagte jeg hende en dejlig lagkage.

Ganske lækker ikke sandt?
Men altså, min mor lagde et billede ud på hendes blok og så blev der spurgt efter en opskrift så her kommer den ^^

1 styk lækker lagkage med 4 bunde

8 æg
250 g rørsukker
200 g fint sigtet speltmel (det giver en lidt mere nødet smag)
2 tsk bagepulver


+ Til springformen
6 spsk blødt smør
6 tsk sukker

-Tænd ovnen på 175 grader varmluft

-Smør springformen med blødt smør og drys sukker i

-Pisk æg og sukker stift, ca.10 minutter med en håndmikser

-Bland mel og bagepulver i en separat skål

-Sigt mel og bagepulver igennem en si og vend det forsigtigt i æggemassen med en dejskraber så dejen stadig er luftig.

-Fordel dejen i formene og bag dem med det samme til de er gyldenbrune. De skal have ca 12 minutter.

(stik en træpind igennem dejens midte, hvis der er rå dej på skal kagen bage lidt videre.)


Så har i bunden, nu kommer vi til den lækre vaniljekagecreme!

2 æg
2 spsk rørsukker
3 tsk meizena
2 1/2 dl Sojamælk (eller almindelig mælk)
1/4 stang vanilje (eller 2 tsk vanillesukker)

-Pisk æg og sikker godt

-Pisk derefter mel eller meizena i.

-Bland det med mælk og vanlije (sukker).

-Bring cremen i kog under piskning og lad det koge godt igennem (ca 5 minutter).

-Tag derefter gryden af varmen og rør af og til i cremen under afkølingen.


Så var det at jeg her blandede cremen med pisket flødeskum da cremen var blevet helt kold for at føre den rigtig luftig. Jeg piske 300 mL sojafløde og blandede næsten det hele i cremen. Gemte lidt til at putte ovenpå kagen også.

Derefter smeltede jeg noget mørk chokolade med 45% kakaosmør og sprøjtede tallet "15" og pynten (lidt krusseduller) ud igennem et kræmmerhus af madpapir på et andet stykke madpapir. Derefter lod jeg det køle af (satte det i køleskabet da det var stivnet) mens jeg rensede blåbærrene.

Der var nok ca 400 g men man kan jo bestemme fyldet som man har lyst.
Jeg brugte også nogle hindbær til toppen sammen med blåbær og chokolade. Og her er resultatet så.

hurtig, nem og lækker morgenmad


Jeg var til lægen igår og fik at vide jeg havde halsbetændelse og skulle blive hjemme i 3 dage. Temmelig kedeligt, men så tænkte jeg; hvad ville være godt for en syg person som mig? MAD selvfølgelig!
Så jeg kiggede i køleskabet og fandt lidt svampe, noget Majonæse og et lille Skalotteløg . Perfekt sammen med min fars gode nybagte brød!




1. mad

2 stk Champignon af rimelig størelse (en lille håndfuld)
1/2 stk skalotteløg
+lidt olivenolie til stegning

-Rens og skær svampene i små stykker.
-Pil løget og hak halvdelen.
-Steg løgene 5 sekunder først.
-Put svampene i og steg til de bliver gummi agtige og gyldne.

Så er det bare med at samle maden. Brød, Majonæse og så svampe-løg blandingen ovenpå.

Bon appetit!